PLAKATKUNST

til dig, der elsker sommer, blomster og natur

Her finder du plakater og originale værker med pressede blomster, plukket i den danske natur, presset og håndskabt i det midtjyske.

Skabt af grøftekanten og den danske natur

Her finder du kunstværker skabt af ægte blomster og græsser.

Jeg arbejder med blomsternes farver og former, som de er skabt fra naturens side. 

Jeg ændrer ikke på noget – jeg formidler blot en lille flig af det kæmpe kunstværk som naturen er.

Naturen er smuk i sig selv.

Hvorfor ikke bruge naturens farver og former til at skabe glæde og ro i dit hjem?

Blomsterværkerne er skabt med ønsket om at bevare vores smukke danske natur, både i det lille glimt, som et blomsterværk er - men også som en større reminder om, hvor smuk og mangfoldig vores natur er - og hvor vigtigt det er, at vi passer godt på den.

Blomsterpresseriet tilbyder originale værker og trykte plakater

Hvert eneste Blomsterværk kan spores tilbage til det område blomsterne og græsserne har vokset sig smukke i.

De originale værker er ægte natur, du hænger på din væg, det betyder også at farverne vil falme over tid. Det er naturens forgængelighed. 

De trykte plakater holder deres farve og vidner om, hvor smuk den danske natur er, når den står i fuldeste flor over sommeren.

Hver eneste blomst og hvert eneste strå er iagttaget, plukket, presset og sat sammen med den største kærlighed til naturen.